I min sommerferie 2002 (august - tre uger med
korte rør og sandaler) mødtes jeg med min gamle kollega Torben (aka Biker-Torben)
i Nyhavn, til lidt udveksling af "løgnehistorier" og et par
øl. Han prøvede (igen) at overbevise mig om at det var tid til at se
noget andet end Tobago... Og vi aftalte at mødes igen i 2003 samme sted,
for at se hvordan det var gået :)
Det var måske den eftermiddag i Nyhavn der gjorde, at jeg straks slog til da min ven og kollega Marc, foreslog en tur til USA til Halloween (31 okt), og derved også min fødselsdag d. 1. november (35 år - uha det går hurtigt!!) Planen var at se Las Vegas, Niagara Falls, samt hvad vi nu faldt over på østkysten, med Providence som udgangspunkt. |
|
På hele denne side kan du klikke på billederne og se dem i størrer udgave og få yderligere information.
|
|
![]() |
Alle flyveture kræver et fly, dog ikke det du ser til venstre (OY-KBN) - det skulle til Newark! Vi fløj med OY-KDN (Boeing 767, SK 925, se Airliners.Net) Vi fløj fra Kastrup til Washington/Dulles Int., hvor vi skulle igennem emigration og customs (paskontrol & told). Iflg. planen havde vi to timer og ti minutter, hvilket efter d. 11.09.01 virkede som lige lovligt lidt. Men vores bekymringer blev gjort til skamme: Vi kom igennem pas & told, fik skiftet terminal, samt verificeret check-in på under en time! Og ikke nok med det: Marcs violinspillerevner viste sig at være i top. |
Så vi foretog hoppet Washington - Las Vegas/McCarran Int. (SK 8925/UA 227, Airbus 320) på pladserne A11 & C11. (Altså en ledig plads imellem os og ekstra benplads pga nødudgang!!) Det var et langt hop til Vegas, men pladserne hjalp lidt. På turen fik vi en saml-selv-burger, samt en sodavand. Yderligere drikkevarer skulle der betales for: Min G&T kostede US$ 5 :) Efter vi havde fået bagagen hoppede vi ind i en shuttel-bus der kørte os til Ballys for $4/person. | |
![]() |
Vi boede på Ballys der ligger ca. midt på The Strip, hvilket passede os rigtigt godt da vi ikke havde bil. "Eiffeltårnet" til højre er blikfang for Paris - Ballys søsterhotel. Læg mærke til hvordan det lykkedes "superfotografen Tobagomadman", både at mangle toppen af Eiffeltårnet, samt successen med den hvide truck placeret centralt i billedet :( |
![]() |
Morgenbillede af Vegas, skudt igennem vinduet fra vores værelse på Ballys. Den store hvide klods tv. er Caesars Palace og th. ses The Mirage. |
![]() |
Parkanlægget foran Caesars Palace. Tv. bag cypresserne er der et rullende fortorv ind i kasinoet - når du har tabt pengene, må du bruge benene for at komme ud :) |
![]() |
Et af de to skibe ved Treasure Island. Der er gratis show hver 90. minut... |
![]() |
The Mirage, hvor vi så Siegfried und Roy, en stor (og dyr!) oplevelse, men samtidig en jeg havde set frem til. Det lykkedes os at få billetter til et show på min fødselsdag. |
![]() |
Venedig?? Nej, men tæt på. The Venetian er et kasino/hotel bygget op om temaet Venedig, så naturligvis er der gondoler man kan få en tur i. Billedet tv er skudt inde i kasinoet. |
![]() |
Tobagomadman prøver lykken på en enarmet tyveknægt (US$ 1/træk.) Ingen gevinst, men det var sjovt at prøve - og ikke så hårdt som det ser ud! |
![]() |
Excalibur - hvem ved hvad arkitekterne havde røget den aften de fandt på dette koncept, men imponerende ser det ud! |
![]() |
Bellagios
springvand (Fountains of Bellagio) er et must at opleve mindst et
par gange. Desværre blev billederne af dette fantastiske syn igen ringe,
men du kan se både billeder og video på Bellagios hjemmeside.
Fra Bellagio kan man tage en gratis tram til Monte Carlo. |
![]() |
Det fantastiske ved springvandet er musikken der
akkompangere de forskellige springsvandskombinationer. Min personlige
favorit er Con Te Partiro (Time to Say Goodbye) med Andrea
Bocelli og Sarah Brightman (RealAudio sample, 20 sek.)
Jeg har lånt et højkvalitets video-klip fra Marc, der også var i Las Vegas i 2001. NB: Kun 15 sekunder, men 3807 KB ! Ellers check flg ud: Modem eller ADSL/Kabel (lydkvaliteten er ok!) |
![]() |
Efter at ha' gået op og nedaf The Strip igen og igen, i området mellem Luxor - The Mirage, tog vi en taxa ud til Statosphere, hvor vi købte en tur op til toppen af tårnet ($8). |
![]() |
Det Gyldne Tårn? |
Efter 4 dage (een for meget), men med mange gode
oplevelser i baggagen, tager vi American West
Airlines flight HP 64 til Boston/Logan Int. Vi checker tidligt
ind, og det var en god ting. Marc spiller igen "violin" og
sikrer os sæder ved emergency exit og ledig plads imellem os!! Desuden
bliver vi udtaget til "random search", således vores tasker
skal igennem X-RAY, samt fysisk inspektion (Det er 11-09-01 igen der er
på spil - vi blev kun plukket ud fordi vi ikke havde et amerikansk
pas...)
Efter at ha' spist frokost hos Burger King, spenderes tiden ved at gå rundt og kigge på fly. Vi ser fly med special bemaling, men det er ikke muligt at få billeder af rimelig kvalitet igennem ruderne (se eksempel.) Hvis man har lidt quarters tilovers, kan man passende smide dem i de enarmede, der står helt ude ved gatene... Er håndbagagen tung kan du leje en bagagevogn for $3 (betales med VISA-kort.) Naturligvis bliver vi igen kontrolleret inden vi kan boarde, af med skoene. Alt er klart - vi skal lige til at accelerere, da kaptajnen meddeler, at der mangler strøm på et af batterierne - ind til gate igen. Det burde kun tage 30 min... Yeah - Right! Efter fem kvarter er vi ved at være klar, så endelig... Nå nej, en unge "beslutter" sig pludselig for at blive syg og barfer en hel række til - maintanence tilkaldes, og efter laaaang tid er vi endelig på vej. Turen var iøvrigt en "no meals" tur, så der var ikke mad ombord til kvægklasse passagerer. En sodavand var hvad det kunne blive til. Hovedtelefoner kunne lejes for $2, men dem og ekstra vand fik vi gratis pga den lange forsinkelse. Vi lander klokken lort i Boston/Logan og da vi var i god tid ved check-in, kommer vores tasker først på bagagebåndet, samtidig med at den eneste bagagemand (der iøvrigt må ha' været enarmet) beslutter sig for at slukke for båndet, arrgh! |
|
![]() |
Vi havde bestilt bil hos Hertz hjemmefra. Vi tog derfor Hertz' courtesy-bus til kontoret. Bilen vi havde bestil var en såkaldt gruppe F, feks. en Ford Taurus. Men det holder jo ikke en meter!!! Så for kun $20/dag fik vi den opgraderet til vidunderet du ser tv.: Volvo S60. |
![]() |
Herefter kørte vi til hotellet SpringHill Suites
Providence, ankomst klokken fire om morgenen!! Bortset fra to
overnatninger i Niagara Falls, boede vi her resten af tiden.
Tv. ser du en en nøgle jeg glemte at aflevere... |
![]() |
Morgenbillede fra Sheraton Fallsview Hotel. Tv. ses American Falls, th. anes Horseshoe Fall. Bygningerne forrest i billedet er souvunirbutikker, samt nedgangen til Journey Behind the Falls. |
![]() |
Vi tog turen ned bag Horseshoe Falls (CAN$ 14 for to voksne). Her kan man komme rigtigt tæt på faldet, bla via gange der er gravet ud. Meget imponerende og vådt. Vi "gemte" vores flotte gule regnfrakker, så vi fik fuld valuta for pengene... |
![]() |
Disen/tågen fra faldene bliver til finregn som rækker et pænt stykke indover Niagara by. Midt i regnbuen ses Marc. |
![]() |
Broen man benytter for at komme fra USA til Canada hedder Rainbow Bridge, hvilket jo er et godt navn, jvf billedet ovenfor. På hver side af broen er told/pas-kontroller, men officielt er grænsen mellem USA og Canada midt på Rainbow Bridge. |
![]() |
Her ses Skylon Tower
hvorfra man har en fantastisk udsigt over faldene, også om aftenen hvor
der er lys på faldene, hvilket giver en meget flot effekt. Pga. manglende
fotografiske evner, plus regnvejr har jeg desværre ingen billeder
heroppefra. Vi havde ellers første parket, da vi spiste middag i den
roterende restaurant (1 omgang/time.) Det var en (for) dyr oplevelse, da maden ikke var noget specielt. |
![]() |
Horseshoe Falls - Over 90% af den samlede vandmængde løber via Horseshoe Falls. |
![]() |
Tobagomadman med American Falls i baggrunden. |
![]() |
Horseshoe Falls, skudt fra øen Goat Island som ligger imellem vandfaldene (på den amerikanske side.) |
![]() |
I Niagara ligger der et Guiness Book of World Records-museum. Det er lidt som at læse bogen, men en ting gjorde det til et must at besøge stedet: Verdens største flippermaskine - Hercules (lavet af Atari). Den boks benytter billardkugler! Gameplayet er lidt slowmotion, men sjovt at ha' prøvet. Tv. ser du Tobagomadman forgæves forsøge et tilt :) |
![]() |
Et almindeligt gadehjørne i Boston... Eller er det? - klik på billedet og se ekstra godt på skiltet i midten. |
![]() |
Drageflyvning ved Newport (vistnok Brenton Point). Vi var på en kort tur rundt i Newport-området, hvor der findes "sommerhuse" der får Strandvejsvillaer til ligne brændeskure :) |
![]() |
Vores fly hjem fra Boston/Logan Int. ankommer. Vi flyver med "Luftwaffe" flight LH 423 hjem Airbus 340-300, D-AIGR, Leipzig (fed markerer hvad jeg så), se Airliners.Net. Benpladsen føltes som et jagerfly ihvertfald. På trods af en irriterende russer foran, var det en rimelig god tur til Frankfurt, takket være god service. |
Det sidste hop fra Frankfurt til København er med LH 3162/SK 3626. Marc havde igen sikret os gode pladser, lige bagved gardinet til business-class og på den side hvor der kun sidder to. Desværre havde "Das Luftwaffepersonell" givet vores pladser væk, med en endog meget tynd forklaring. Nå, men kun halvanden timer senere landede vi København (og taskerne var med), så herved sluttede en god ferie. Min første til USA, men helt sikkert ikke den sidste! |
|
Klik for at se diverse links der har forbindelse til denne side. Se en oversigt med alle siderne om vores tur. |