Crown Point Airport, Tobago

"Et stykke af Tobagos bedste asfalt og en halvåben overdækket bygning med en vej igennem" - dette er den korte version :)

Der kunne være mange flere billeder på denne side, men - øh - se nedenfor.

Her ses vejen der går igennem lufthavnen. Bilerne kører ganske enkelt ind i bygningen og sætter folk og deres bagage af. 
Sådan ser BAs skranke ud før "stormen". Hvis man kommer inden check-in er startet, kan det betale sig lige at tage telefonen på skranken og bede om afrejseformularene, som skal udfyldes med pasnr, fødselsdag, fødselssted, osv, osv. (Husk kuglepen!)
Her er de ved at komme lidt gang i sagerne... Inden checkin skal der udfyldes en omfattende "Departure Form" med personlige oplysninger.  Efter checkin skal der betales en "security og departure tax": TT$ 100 pr person.
Hvis man keder sig kan man gå lidt væk fra terninalen og kigge på lidt fly. Lad dog endelige være med at forsøge at tage nogle billeder! Først vender hamher sig om og bagefter kommer hans chef... Den dag billedet tv blev taget havde chefen for Airport Secrutity en rigtig dårlig dag: Jeg fik konfiskeret en rulle film, bare fordi jeg havde forsøgt at tage et billede af et Air Caribbean fly der var ved at lette :( Det stod absolut ingen steder at der ikke måtte fotograferes!
På turen 2001 var flyet forsinket så vi havde ekstra god tid i lufthavnen og gik derfor en tur rundt i området omkring lufthavnen. Den halvåbne bygning i midten er Crown Point International Airport.

 Læg mærke til koen :)

 

I  Lufthavnen er der en bank (lukket lør-søn og en pengeautomat hvor man kan hæve med VISA (og diverse andre kort.) Der er også kommet et Bureau de change (Classic Cambio), kurs 5:90 ved kontantkøb af US$. Derudover er der touristkontor og souvenirsbutikker. 

En aviskiosk er der også. Tørst bekæmpes i baren og sulten klares med sandwiches, osv. Priserne er heldigvis ikke hvad vi forstår ved lufthavnspriser!

Der findes også en fast-food-chicken restaurant (ikke KFC.)

Da lufthavnsområdet er meget åbent, er der mange der bare "hænger ud".

Bemærk: Når du går igennem security for at gå til gaten, så har du taget din sidste smøg! Oppe i "afgangshallen" er der rygning forbudt (på turen i 2001 gik de så vidt til at konfiskere lightere, etc!) Her er der et lille toldfrit udsalg.

Airports Authority of Trinidad and Tobago har en en side om lufthavnen.

Se iøvrigt Andy Norris billeder, hvor der et fremragende luftfoto at lufthavnen!

Billederne på denne side er alle taget af Gitte, d. 24 september 2000 undtagen det nederste billede af lufthavnen (Allan, d. 08 december 2001.)